Vælg sprog:

“Family Care Center” – børnehave i Cebu City.

Det har længe været vores drøm at åbne et center der støtter underprivilegerede familier i Cebu City. ”The Family Care Center” åbnede officielt d. 26. juli 2009 og fungerer i praksis som en børnehave, med tæt kontakt til forældrene.

15 børn kommer hver dag i centret fra kl. 8.30-16.00. Børnene og deres familier er blandt de fattigste i Cebu. Familierne er vurderet til at kunne få en bedre levestandard, ved at deres børn bliver passet uden for hjemmet, som så sætter mødrene fri til at få et arbejde og derved hjælpe til med at forsørge deres familie. Eftersom børnene lever under meget fattige kår i byens slumområder, er god hygiejne højt prioriteret i centret. Hvert barn får et bad og rent tøj på hver dag. De lærer at børste tænder og vaske hænder, som styrker deres almene sundhedstilstand.

Sund og nærende mad og mælk bliver serveret i centret hver dag. Der bliver også tid til et lille middagshvil midt på dagen. Centret danner trygge rammer om børnenes hverdag, som står i stærk kontrast til det liv de lever til daglig. For at sikre børnenes fremtid, søger vi sponsorer for hvert enkelt barn. (Se fadder børn) Enhver hjælp som du er istand til at give til centeret, børnene eller deres familier modtages med stor taknemmelighed.


 

bornehavebornehavebornehavebornehave

bornehave bornehavebornehavebornehave


Tilbage til forsiden

Tilbage til top


Copyright © 2008 Channel of Hope & Rise Above Foundation - Cebu. All rights reserved.
Powered by:
Kirk Outsourcing